Mæslingeudbrud i Fuglebjerg

Foto: TV ØST

Fire børn fra Fuglebjerg er ramt af Mæslinger. Nu opfordrer embedslægen i Region Sjælland forældre til at være på vagt

Siden Januar har en mæslinge-epedemi hærget Danmark. I alt 49 tilfælde af den ekstrem smitsomme sygdom er registreret på landsplan. Heraf er fire børn i Fuglebjerg og Sandvedområdet netop tilføjet statistikken. Det svarer til ca. ti procent af samtlige tilfælde. Det skriver Sjællandske i dag.

Tre af de fire smittede børn fra Næstved-området går på Fuglebjerg skole, mens den sidste går på Grønbroskolen i Sandved. Efter udbruddende har begge skoler sendt besked til samtlige forældre om at sikre sig, at deres børn er vaccineret med den såkaldte MFR-vaccine.

- Det er en uhyre smitsom sygdom. Derfor anbefaler vi også, at børn og voksne, som er født efter 1974 bliver vaccineret, hvis de ikke allerede er blevet det, siger Anetten Lykke Petri, som er embedslæge i Region Sjælland. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App