Det vi har sammen

Mænd i attentatsag brændte motorcykel af

Vigtigt spor fundet ved Ringsted. Politiet fandt fredag den røde motorcykel, som blev brugt som transportmiddel, da to mænd forleden på åben gade affyrede flere skud mod en 28-årig mand på Nørrebro i København.

Motorcyklen lå i varerummet på en VW Transporter i et øde område cirka fire kilometer øst for Ringsted, oplyser efterforskningsleder i Københavns Politi, Henrik Svindt. Den var delvist udbrændt.Politiet søger vidner, der har set den lysegrønne varevogn med XC 93 508 på nummerpladen.

Den blev stjålet natten mellem mandag og tirsdag fra Egevolden i Hvidovre, og stort set samtidig blev den røde motorcykel af mærket Yamaha stjålet fra en anden adresse.

Forsøget på at dræbe 28-årig på Nørrebro i København virker meget planlagt, siger politiet. Lysegrøn varevogn og rød motorcykel centrale spor i sagen. 

 - Vi ved ikke, hvor motorcyklen er læsset ind i varevognen, siger Henrik Svindt, der håber, at de nye oplysninger kan få vidner på banen.

Selve skyderiet på hjørnet af Baggesensgade og Blågårdsgade skete onsdag kort efter middag. Offeret blev ramt af fem skud fra et automatvåben, som blev affyret af passageren på motorcykel. Både han og føreren var klædt i mørkt tøj. Den 28-årige, der er revisor, havde netop besøgt sin familie, og på fortovet lå hans lille datter i barnevogn, da skuddene bragede løs.

For at aflede politiets opmærksomhed blev der kort tid mforinden givet en falsk alarm om skyderi ved Lynetten på Amager.

 - Der har været store forberedelser involveret i dette her. Det er rimeligt uhørt i relation til bandekonflikten, hvor de fleste episoder har haft karakter af noget spontant, siger vicepolitiinspektør Henrik Svindt om de stjålne køretøjer, fjernelsen af dem og afledningsmanøvren.

 - Flere personer har været involveret, tilføjer han. Fundet af den lysegrønne varevogn og motorcykel blev gjort fredag midt på eftermiddagen ved Adamshøj nær Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App