Det vi har sammen

To mænd forsøgte at køre fra politibil

Foto: TV ØST

En varevogn med to mænd satte andre bilisters liv i fare i deres flugt fra politiet.

Torsdag klokken 19.37 så en patrulje på Slagelsevej en varebil, der kørte mod syd. Da patruljen tjekkede nummerpladen, viste det sig, at den var meldt stjålet.

Patruljen gav tegn til føreren af bilen, at han skulle stoppe, men han ville ikke tale med politiet. Manden fortsatte i høj hastighed, mens patruljevognen kørte efter varebilen.

Undervejs smed personer fra varebilen ting og sager ud, formentlig i håb om, at det kunne standse politiet.

Varevognens hastighed kom op på 150 km/t, og føreren af varebilen pressede herunder andre trafikanter, som måtte undvige for ikke at blive påkørt.

Varebilen fortsatte til Gørlev, hvor bilen standsede, og føreren forsøgte at undslippe til fods. En hurtig betjent fik dog løbet manden op og anholdt ham, en 20-årig fra Ruds-Vedby. Politiet fandt en klump hash på manden, der heller ikke havde kørekort.

Endvidere fandt politiet dunke og pumper i bilen, der kan indikere, at tyvene havde planer om at stjæle brændstof.

Et vidne henvendte sig til politiet og fortalte, at han havde set varebilen standse et sekund i Ugerløse by, hvor en mand sprang ud af bilen og gemte sig.

Varebilen fortsatte, og vidnet så herefter politibilen med udrykning. Vidnet fornemmede, at der var noget galt, så han forsøgte at holde manden fast, men han vristede sig fri og flygtede.

En patrulje fandt dog frem til en 36-årig mand fra området, som blev anholdt i sit hjem. Han erkendte at have været med i varebilen.

Begge mænd er nu anholdt. Den 20-årige er sigtet for overtrædelse af straffeloven, lov om narkotika og færdselsloven, mens den 36-årige er sigtet for overtrædelse af straffeloven.

Politiet vil i løbet af dagen afgøre, hvad der skal ske med de to anholdte.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App