Mænd fængslet for alvorlig brand

Tre mænd fra Holbæk-området er onsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Politiet mistænker dem for at have sat ild til en beboelsesejendom i Holbæk midt i februar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag eftermiddag er tre mænd på 23, 25 og 27 år blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Holbæk.

Mændene kommer alle fra Holbæk-området, og politiet mistænker dem for at have sat ild til en beboelsesejendom i Smedelundsgade i Holbæk midt i februar.

Branden var alvorlig, og fem beboere måtte efterfølgende køres til observation for røgforgiftning. Nu er de formodede brandstiftere sigtet for mordbrand.

Alle tre nægter sig dog skyldige i denne sigtelse. En af mændene erkender sig dog skyldig i almindelig brandstiftelse.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.


Nyhedsoverblik