Det vi har sammen

To mænd anholdt i drabssag fra Ruds Vedby

Foto: TV ØST

Der er foretaget flere anholdelser i drabssagen, hvor en cirka 50-årig mand blev slået ihjel lørdag eftermiddag.

Politiet har lørdag aften anholdt to personer i drabssagen fra Ruds Vedby på Sjælland, hvor en mand blev skudt og dræbt i et pizzeria.


Næste skridt i sagen er, at de to anholdte bliver stillet for en dommer.


- De to mænd skal fremstilles i grundlovsforhør søndag, fortæller vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til Ritzau.


Lørdagens drab fandt sted om eftermiddagen på Rudsgade. Ofret er en cirka 50-årig mand fra lokalområdet. Han blev efter skyderiet erklæret død på stedet af en tilkaldt læge.


Derudover er politiet stadig meget sparsomme med oplysninger om drabet, og de har endnu ikke sagt noget om motivet. Det er heller ikke blevet oplyst, hvad de to anholdte mænd er blevet sigtet for.


/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App