Det vi har sammen

Mænd anholdt efter at have stjålet skrald

Foto: TV ØST

To mænd er anholdt, efter de søndag plyndrede en genbrugsplads i Hårlev.

Gamle ledninger og brugte batterier blev fangsten, da to mænd på 27 og 21 fra henholdsvis Store Heddinge og Strøby Egede søndag brød ind på en genbrugsplads i Hårlev på Stevns.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Anholdt kort fra genbrugsplads

De to unge mænd slap dog ikke godt fra deres tyvetogt. En vagt så nemlig mændene, da de trængte ind på pladsen – og selvom de tog benene på nakken og i al hast flygtede på stedet, så blev de kort efter anholdt af politiet.

Politipatruljer fandt mændene kort fra genbrugspladsen, forpustede og svedige.

De to mænd kan se frem til at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App