Ingredienser:
Fisk og kartofler
- 1 kg kartofler
- 4 fiskefileter
- Salt og laurbær
Salat
- 200 g rødkål
- 1 appelsin
- 100 g hasselnøddeflager
- 100 g skyllet rucola
- 2 spsk. balsamicoeddike
Sovs
- 2 dl. fisk eller grønsagsbouillon
- 1 dl. fløde eller mælk
- 1½ spsk. grovkornet sennep
Fremgangsmåde:
- Rul fisken sammen og hold fisken fast med en kødnål eller tandstik. Fisken sættes til side.
- Skræl kartoflerne og kog dem i letsaltet vand.
- Snit rødkål meget fint, evt. på foodprocessor. Hak rucola groft. Frigør appelsinen for hinder og kerner og skær den i små stykker. Bland ingredienserne til salaten med balsamicoeddike og nøddekernerne.
- Damp fisken i letsaltet vand med laurbær i 5 min., vandet må ikke koge men kun simre ved ca. 90 grader.
- Kog ingredienserne til sovsen op. Hvis man ønsker en tykkere konsistens kan sovsen jævnes med en meljævning. Smag sovsen til med salt og eventuelt mere sennep.
Husholdningslærerens køkkenfif.
Anden fisk så som torsk og laks kan anvendes i stedet for fiskefilet.