Ingredienser:
Lammekøllen
- En lammekølle
- 2 dl drænet yogurt, gerne græsk yogurt.
- Krydderiblanding af hver 1 tsk.: kardemomme, spidskommen og koriander
- 1 bukket mynte
- ½ dl. citronsaft
- Salt og peber
Bulgurtimbaler
- 3 dl bulgur
- 6 dl god hønse eller grønsagsbouillon
- 1 bdt. forårsløg eller 1 porre i tynde skiver
- 1-2 knust hvidløg
- Olivenolie til stegning og lidt til at vende i blandingen til sidst
Tzatziki
- 4 dl drænet yogurt
- 1 revet agurk presset fri for væde
- 1-2 knust hvidløg
- Salt og peber samt eventuelt lidt olivenolie
Fremgangsmetode:
- Rens mynten for jord og bland herefter alle ingredienserne til marinaden i en pose sammen med køllen. Lad køllen hvile i mindst 1 time og gerne 1 døgn i posen.
- Steg køllen ved 180 grader i ovn i ca. 1-1½ time. Lad stegen efterfølgende trække 20-30 minutter.
- Svits forårsløgene i olien og vend bulguren i, tilsæt bouillonen og kog bulguren mør.
- Rør ingredienserne til tzatzikien sammen, tilsæt eventuelt lidt olivenolie
- Rør lidt olivenolie i bulguren og pres en portion bulgur i passende portionsanretningsskåle som vendes ud på en tallerken. Skær 2-3 skiver af lammekøllen til hver tallerken og anret tallerkenen med en god klat af den friske tzatziki. Pynt med lidt mynte.