Sarajevo ligger på Lolland (9/9-2011)

En familie, der er flygtet fra Bosnien, har i 15 år drevet en populær restaurant i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidnan Dedic var kun en dreng, da hans mor over nat måtte forlade familiens restaurant og hjem i Bosnien. De endte på Lolland, og da Dedics far kom hertil nogle år efter, tog de springet og åbnede Restaurant Sarajevo i Nakskov.

Det var hårdt arbejde at begynde helt forfra i et fremmed land. Arbejdsdagen var lang, og når Dedic havde fri fra skole, måtte han hjælpe til i restauranten resten af dagen.

Da familien Dedic fjernede den bosniske mad fra spisekortet og erstattede den med mere internationale retter, blev det hilst velkommen af lollænderne. Sarajevo blev en succes, så familien købte nabohuset for at udvide, og så kom krisen.

Det var hårdt, men familien satsede og førte byggeplanerne ud i livet. I dag er Sarajevo tre gange så stor - og den går godt.


Nyhedsoverblik