Fra tjener til indehaver

Michael Nielsen fandt sin rette hylde, da han fik fast job som tjener på Restaurant Vadestedet i Holbæk. I dag er det ham, der styrer løjerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt ånder fred og ro på Holbæk Marina, og udsigten fra Vadestedet kan man ikke sætte en finger på. Det samme må åbenbart gælde maden, for indenfor i restauranten er der godt fyldt op i julemåneden.

Vadestedet serverer en helt traditionel julefrokost med alt hvad der hører sig til af sild, æbleflæsk, flæskesteg, blodpølse osv osv. Og det er helt i tråd med menuen resten af året - den består nemlig også af traditionel dansk mad.

Og det falder i smag hos gæsterne, så i højsæsonen kan det såmænd godt være svært at finde en plads, selvom der er hele 250 af dem.

Michael Nielsen dirigerer slagtets gang, men han kan bedst lide at være blandt gæsterne og har slet ikke sluppet tjenergerningen, selvom han nu er indehaver. Arbejdende chef, kalder han sig.


Nyhedsoverblik