Det vi har sammen

Mac vinder i Maserati-debut

Foto: TV ØST

Motorsportstalentet gjorde en fornem entre i Maseratis racing-serie. Søndag kørte han over målstregen som vinder af løbet i Frankrig.

20-årige Mikkel Mac fra Nykøbing Falster fik søndag en fantastisk start på tiden som Maserati-kører.


Han imponerede ved at avancere kraftigt i alle dagens tre løb på Paul Ricard-banen i Frankrig. Han startede alle løb som nummer 16. Ikke desto mindre kom han i de to første løb i mål som nummer 6 og 7. Og ved søndagens tredje og sidste løb vandt han simpelthen løbet med hele syv sekunder ned til nummer to.


-  Jeg havde satset på en plads på podiet, men jeg er selvfølgelig utrolig stolt over, at jeg vinder med syv sekunder, siger Mikkel Mac til TV2 ØST på telefonen fra Frankrig.


Mikkel Mac sagde tidligere på måneden, at hans drøm på længere sigt nu er at køre Le Mans.


Næste løb i Maserati-serien køres 1. og 2. juni på Neuerburg i Tyskland.


 


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App