Det vi har sammen

Måtte slås for at undgå voldtægt

Foto: TV ØST

Ved hjemmerøveriet slog røvere Svend Åge Laursen i gulvet og forsøgte at voldtage hans kone, der måtte kæmpe for undgå det. Nu håber han på, at røverne snart bliver fanget.

Den 28. juli blev Svend Åge Laursen og hans kone udsat for et groft røveri i deres hjem i Bursø ved Maribo. Røverne slog Svend Åge Laursen i gulvet med et koben og forsøgte at voldtage hans kone. Han er nu trist over, at han ikke kunne hjælpe sin kone. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

- De tre møgsvin slæbte hende op ad trappen til hendes soveværelse, hvor de forsøgte at få sex med hende i sengen. Men min kone kæmpede meget imod, at de til sidst måtte opgive. Bagefter hoppede hun modigt ud ad vinduet og slog alarm hos genboen, siger Svend Åge Laursen til Ekstra Bladet i dag.

Svend Åge Laursens kone har besøgt ham en enkelt gang på sygehuset siden, de blev udsat for hjemmerøveriet.

Ifølge Svend Åge Laursen er hun meget påvirket af oplevelsen, og hun har svært ved at fortælle, hvad hun har været ude for. Hun bor nu på et krisecenter for at komme til kræfter.

Svend Åge Laursen håber nu, at politiet snart får anholdt røverne, der er udlændinge. Han mener, at de skal straffes hårdt får det, de har gjort.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App