Måtte have luft

Østre Landsret har holdt en pause i dagens retsmøde, fordi den ældste søster havde brug for at sunde sig efter at have fortalt første halvdel af sin historie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun ligner en helt almindelig teenage-pige i stramme jeans og højhælede støvler, men i modsætning til andre teenagere har hun i en alder af bare 17 år fået diagnosen post-traumatisk stress efter de voldtægter, hun ifølge anklageskriftet har været offer for.

For få øjeblikke siden gik hun forbi bænken, hvor jeg sidder med min bærbare computer og rapporterer, med en pædagog på hver side. Retten havde givet hende lov til at tage en pause. Den 17-årige virker meget berørt af situationen. Den selvsikre unge kvinde, jeg så her til morgen, er erstattet af en skrøbelig pige, der ser ud som om, hun ville falde og gå i stykker, hvis ikke hun havde pædagogerne at læne sig op ad.

Før hun gik ind for at afgive sin forklaring, fik hun trøstende kram og opmuntrende ord med på vejen fra pædagogerne. Ingen af de tre piger lægger skjul på, at det er grænseoverskridende for dem at skulle "krænge deres sjæl ud" over for de tre dommere og de tre domsmænd.


Nyhedsoverblik