Måske flere afgange på Østbanen

Movia foreslår halvtimes drift fra både Køge og Rødvig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det lysner i øst, såfremt Region Sjællands politikere er med på Trafikselskabet Movias forslag om at køre 35 procent mere på Østbanen, når de nye tog sættes i drift med 100 kilometer i timen fra august 2009, skriver Dagbladet.

- Vi har foreslået, at man for at få flere passagerer i de nye tog udvider kørslen med 35 procent, så der kommer halvtimes drift både fra Køge og Rødvig. Hvilket betyder, at der på fællesstrækningen mellem Hårlev og Køge kommer kvartersdrift, så det kan matche S-toget til og fra Køge endnu bedre, fortæller Tommy Frost, der er baneansvarlig hos Movia.

Trafikselskabet sørger for tog og skinner til Østbanen syd for Køge og fire nordsjællandske lokalbaner.

Ventetiden på de nye tyske Alstom-tog har været lang, men efter at Faxes borgmester René Tuekær (Å) deltog i Østbanens generalforsamling for få dage siden, er der angiveligt kommet skred i tingene.

Det viser sig nemlig, at der står to næsten nye to og keder sig i Hillerød. De sendes hurtigst muligt til Østbanen.


Nyhedsoverblik