Målmand overfaldet i fodboldkamp

En fodboldkamp mellem Maribo og Søllested endte voldeligt. Søllesteds målmand blev overfaldet med slag og spark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En træningskamp i fodbold udviklede sig voldeligt forrige weekend.

Efter kampen mellem Maribo og Søllested gik to Maribo-spillere amok med slag, spark og en skalle. Det skriver Folketidende.dk.

Det gik blandt andre ud over Søllesteds målmand, der blev tildelt slag og spark i hovedet. Bagefter måtte han en tur på Nykøbing Falster Sygehus, og efter overfaldet har han også modtaget psykologhjælp.

I Maribo Boldklub beklager formand Ib Grave voldsepisoden. De to spillere har fået karantæne i klubben frem til 1. august, skriver Folketidende.


Nyhedsoverblik