Det vi har sammen

Må ikke rive rønne ned

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

Kenneth Lauridsen købte et faldefærdigt hus i Brandelev for at rive det ned og bygge et nyt. Men Næstved Kommune sagde nej, fordi huset er bevarringsværdigt.

Grunden i Brandelev skulle være starten på Kenneth og Helen Lauridsens drøm. Et faldefærdigt hus skulle bare væltes, inden de kunne bygge et nyt. Men det har Næstved Kommune sagt nej til, fordi huset fra 1800-tallet er bevaringsværdigt. Noget, der er svært at forstå for Kenneth Lauridsen.

- Standen taget i betragtning, kan vi ikke se, at der er nogen anden mulighed, end at rive huset ned, siger Kenneth Lauridsen.     

I Brandelev bakker indbyggerne op om Kenneth og Helen Lauridsen. Derfor har de lavet en underskriftindsamling for at få kommunen til at droppe lokalplanen, der krævet at gården bliver bevaret. 47 ud af de 58 husstande i byen har skrevet under. I de 11 husstande, der ikke har skrevet under var beboerne ikke hjemme, eller også var ejendommene ubeboede. En af dem, der har skrevet under, er Philip Jorck.

- Huset er jo gammelt, så jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at de ikke skal have lov til at rive det ned og bygge noget nyt, der måske kan pryde byen bedre, siger Philip Jorck, der bor over for Kenneth og Helen Lauridsen.

Det er Ejendomsudvalget i Næstved Kommune, der har lavet lokalplanen. Men modstanden fra landsbyen har fået flere af politikerne til at overveje den igen.

- Venstre har drøftet det, og vi skal jo ikke plage folk. Hvis der er et enigt lokalmiljø, der siger, at de ikke ønsker den lokalplan, jamen så kan vi jo tage den af igen, siger Søren Revsbæk (V), der er medlem af Ejendomsudvalget i Næstved Kommune.

02:29 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App