Lynnedslag stopper dele af togtrafikken

Foto: TV ØST

Morgenens lynnedslag har medført forsinkelser og aflysninger i togtrafikken flere steder i landet.

Lynnedslag har allerede ført til togaflysninger flere steder i Jylland, og nu er uvejret på vej hen over regionen.

Blandt andet på strækningen Kværndrup-Svendborg og strækningen mellem Vejle-Herning-Struer har uvejret været skyld i aflysninger og forsinkelser. 

- I Esbjerg var flere lyskryds ude af drift tidligere på dagen på grund af lynnedslag, og i Bolderslev ved Aabenraa gik der ild i et elskab uden på et hus efter et lynnedslag. Der skete dog kun sodskade på huset, oplyser Politiets vagtchef, Tommy Bech til P4.

Der køres også med forsinkelser på strækningen fra Esbjerg mod Kolding og fra Struer mod Vejle. Forsinkelserne rammer både regionaltog i Jylland og InterCity-forbindelser mod Fyn og Sjælland.

Uvejret har endnu ikke ramt den sjællandske togtrafik, men DSB er i fuld beredskab, oplyser Trafik- og Informationschef Tony Bispeskov:

- Vi er på stand by og venter på at se, hvor lynet slå ned. Men det er en stor rejsedag, så personalet er i forvejen i fuld omgangshøjde. Så opstår der situationer derude, hvor kunder har behov for assistance, så skulle der være gode muligheder for at få hjælp,siger han.

Forsinkelserne opstår, hvis lynet slår ned i de signaltekniske anlæg, som dirigerer trafikken. Men ifølge Trafik- og Informationschefen vil et eventuelt lynnedslag ikke udgøre en risiko for de rejsende.

- Det er ikke farligt at køre med tog. Hvis lynet slår ned i et signalteknisk anlæg, så stopper togdriften helt automatisk, siger Tony Bispeskov.

Ifølge DMI kan resten af landet se frem til skybrud fredag morgen - og i formiddagstimerne - og endelig ventes det, at København bliver ramt omkring middagstid. Stedvis kan der falde mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Definitionen på et skybrud er, at der skal falde mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

Se løbende ændringer i togtrafikken på DSB's hjemmeside

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App