Det vi har sammen

Lynnedslag skyld i elleve brande i nat

Foto: TV ØST

Brandvæsenet og Falck over det meste af regionen har haft en travl nat. Ti brande i nat var forårsaget af lynnedslag.

Fra Nakskov i syd og til Odsherred nordpå havde Falck og redningsvæsenet en travl nat med masser af forskellige udrykninger forårsaget af de mange lynnedslag.

Især satte lynene gang i brandalarmer hos diverse firmaer og plejehjem, så redningsvæsenet måtte også rykke forgæves ud en del gange. Men ti gange var den god nok. Lynnedslag var skyld i decideret ildebrand ti steder her i regionen.

Værst gik det ud over en gård i Karrebæksminde som nedbrændte totalt, trods en massiv indsats fra Næstved brandvæsen, og fra en lade i Sorø måtte en masse dyr reddes ud, inden den brændte.

25:56 Luk video

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?