Lukkeloven skal afskaffes i 2012

Foto: TV ØST

Lukkeloven skal afløses af en helligdagslovgivning, så butikkerne fra 2012 kan holde åbent, så meget de lyster, er erhvervsministerens og detailhandlens bud.

Lukkeloven skal ændres og helt afskaffes 1. oktober 2012. Det er erhverv- og økonomiminister Lene Espersens (K) klare melding tirsdag efter mødet med de detailhandlens organisationer.

Det sker for at imødekomme danskernes ønske om mere fleksible åbningstider, der matcher danskernes mere fleksible arbejdstider.

- Vi skal forandre for at bevare. Men det er vigtigt, at det sker gradvist, så alle aktører har mulighed for at tilpasse sig. Det har organisationerne foreslået, og det er jeg enig i, siger hun.

Direktør i Dansk Erhverv Kim Munch Lendal kalder aftalen historisk.

HK Handel har ikke været inviteret med til forhandlingerne, og det er en klar fejl, siger ministeren.

- Jeg vil forsøge at få et møde med HK Handel allerede i dag, siger hun.

Planen er, at butikkerne kan holde åbent den første og sidste søndag i hver måned, hele december og fire "løse" søndage allerede fra 1. juli 2010, hvis partierne i Folketinget kan blive enige.

Fra 1. oktober 2012 skal alle butikker kunne holde åbent hver dag, hvis de har lyst, bortset fra de officielle helligdage.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App