Lukkede skoler bliver til friskoler

Hver anden skolelukning i Region Sjælland fører til, at der i stedet oprettes friskole i de samme lokaler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En skolelukning fører ikke nødvendigvis til, at der bliver færre skoler i området.

Ifølge tal fra Lokale og Anlægsfonden bliver hver anden tomme folkeskole i Region Sjælland i stedet til en privat- eller friskole.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

12 skoler står overfor lukning

I alt er der planer om at lukke 12 folkeskoler i regionen. Og af dem er de seks direkte på vej til at blive hjem for en ny skole. En enkelt skole skal sælges, og en skal være børneinstitution. De fire resterende skolers bygninger er der endnu ingen planer for.

Bygge og anlægsfonden opfordrer til, at de lukkede skoler, som der ikke er andre planer for, i stedet bliver hjem for idræts- og kulturaktiviteter.

-    Lokale og Anlægsfonden indgår gerne i dialog og samarbejder med kommuner, der kan se nye muligheder i de lukkede folkeskolebygninger. Det handler om at finde spændende og kreative løsninger, der kan ændre bygningernes formål og genskabe bygningernes værdi for lokalsamfundene, siger Torben Frølich, direktør for Lokale og Anlægsfonden.

I alt er der på landsplan planer om at omdanne fire lukkede skoler til kulturinstitutioner.


Nyhedsoverblik