Det vi har sammen

Luftbomber fra Lolland måske fundet på Christiania

Foto: TV ØST

Politiet blev udsat for kraftigt angreb, da betjente ville fjerne livsfarligt fyrværkeri fra Pusher Street.


32 krysantemumbomber er mandag blevet afsløret på Christiania, og politiet tror, at de stammer fra det store fyrværkerikup i Søllested på Lolland natten til lørdag. Men ordensmagten fik ikke lov til i fred og ro at fjerne de farlige sager mandag eftermiddag.



Politifolkene blev angrebet med sten og kanonslag, oplyser vicepolitiinspektør Lau Thygesen.



- Det var et temmelig voldsomt angreb. Vi blev mødt af kraftig modstand af folk i Pusher Street, siger han.



10 kommet til skadeBlandt andet blev der affyret vandret liggende raketbatterier mod betjentene.



- 10 er kommet til skade, siger Lau Thygesen. Ingen er dog kommet alvorligt til skade, oplyser han.



Politiet svarede igen ved at bruge tåregas. Alternativet var, at krysantemumbomberne ikke ville blive fjernet.



- Vi var nødt til at gennemføre ransagningen, og vi måtte bruge en hel del tåregas for at holde folk på afstand, siger Lau Thygesen.



Trak tjenestepistolEn betjent følte sig så truet af angriberne, at han trak sin tjenestepistol.



Ordensmagten kom på sporet af det store lager efter tip både søndag aften og mandag. Dels var der oplysninger om, at der i området blev affyret meget kraftigt fyrværkeri. Og dels var der tip om, at det også var sat til salg i Pusher Street.



Nogle af krysantemumbomberne indholdt 1,6 kilo krudt, oplyser politiet.



Nu efterforsker politiet, om de 32 farlige krysantemumbomber stammer fra indbruddet på fyrværkerifabrikken Nordlys i Torrig. Her er der stjålet mere end 500 bomber, herunder de livsfarlige krysantemumbomber.



/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App