Lolland Kommune vil sylte kloak-sager

Kommunen vil ikke opgive sager om kloak-betalingen. Men kommunen har alt andet end travlt med at politianmelde borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

-Nu kan vi jo ikke stille alt i bero, men vi kan selvfølgelig skynde os langsomt.

Sådan er udmeldingen fra formanden for klima, teknik og miljøudvalget i Lolland Kommune, Gert Mortensen (S), til Lolland-Falsters Folketidende i sagen om de mange borgere, der er kommet i konflikt med nye regler for kloaker.

Miljøminister Ida Auken (SF) vil undersøge, om staten kan gøre noget for at hjælpe borgerne, der vil have svært ved at betale for at blive tilsluttet et rensningsanlæg – og indtil da har kommunen ikke travlt med at politianmelde de borgere, der har svært ved at betale for tilslutningen, siger Gert Mortensen til avisen.

Han understreger dog, at sagerne ikke bliver sat i bero.

-Langt størstedelen har jo betalt til tiden, og de skal ikke føle, at folk, der bryder loven, kan få særbehandling, siger han til avisen.

Kravet om tilslutning til en offentlig kloak er indført for at beskytte naboer og miljøet mod udledning af urenset spildevand til omgivelserne.


Nyhedsoverblik