Det vi har sammen

Lolland Kommune jager enlige sociale bedragere

Foto: TV ØST

Enlige forsøgere står øverst på listen, når Lolland Kommune jager sociale bedragere. Det skriver DR Sjælland.

I 2 1/2 år har en kontrolgruppe i Lolland Kommune arbejdet systematisk med at komme socialt bedrageri til livs. En jagt som nu er intensiveret - og med fokus rettet primært mod enlige forsøgere.

- Vi møder tit borgere, der tror, at man er enlig og har ret til ydelser som enlig, hvis bare man ikke har samme adresse som sin partner. Sådan er det ikke. Det er det reelle samliv, der er afgørende, siger Lone Wassileffsky, projektkoordinator i Lolland Kommune.

Sidste år satte kontrolgruppen en stopper for uberettigede udbetalinger af ydelser for 3,7 mio. kr. Herudover blev der rejst tilbagebetalingskrav på næsten 2 mio. kr.

- Vi ser alvorligt på disse sager. Når vi har mistanke om, at borgerne har modtaget ydelser i ond tro, anmelder vi dem til politiet, siger Lone Wassileffsky.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App