Lolland kommune afviser erstatningskrav

Foto: TV ØST

Børnene fra Brønderslevsagen har en god mulighed for at få erstatning fra blandt andet Lolland kommune, vurderer jurister. Men det afviser kommunen

Juristerne fra Københavns Universitet er ikke i tvivl. Ofrene fra Brønderslevsagen kan få erstatning fra kommunerne.

- Ja, efter min mening har børnene en rigtig god sag. Det er kommunens ansvar at beskytte mod forældrenes svigt og omsorg, siger Stine Jørgensen til TV2Øst.

Men i Lolland kommune er man ikke så bange for at få en sag på nakken.

- Jeg kan slet ikke se, at der skulle kunne blive en sag, siger udvalgsformand på børne- og skoleområdet Tom Larsen.

Af samme grund er kommunens jurister ikke blevet spurgt, hvordan Lolland kommune vil stå, hvis en værge på børnenes vegne vælger at køre sag mod kommunerne.

- Nej, vi har ikke været inde i den del af det overhovedet. Det må vi vente og se, hvis det sker, men det tror jeg slet ikke på overhovedet bliver aktuelt.

Juristerne fra Københavns Universitet har kigget på en lignende vanrøgtssag fra Storbritannien, hvor den Europæiske Menneskerettigheds Domstol tildelte hvert barn 350.000 kroner i erstatning fra de sociale myndigheder. Og med Brønderslevsagens mange børn kan det blive til flere millioner skattekroner.

01:52 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App