Lolland går efter miljø-millionerne

Lolland Kommune vil have del i en ny energiudviklingspulje. Målet er at kunne demonstrere alle væsentlige former for vedvarende energi under FN´s klimakonference i 2009.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med udgangspunkt i Vestlollands mange energiprojekter vil Lolland Kommune styrke sin position som et af landets førende udstillingsvinduer for vedvarende energi.

  Til det formål nedsætter kommunen en task force. Den skal arbejde på, at Lolland får del i den knap halve milliard kroner, som Transport og Energiministeriet gennem Energiteknisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har afsat til at fremme udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Programmet løber frem til 2010, og det satser især på at sikre, at Danmark kan demonstrere flest mulige energiteknologier på FN´s klimakonference i 2009

   Og målet for Lolland Kommune er klart. Lolland skal være med helt fremme og være det førende udstillingsvindue for vedvarende energi under klimakonferencen.


Nyhedsoverblik