Lokalt hus hitter

Marna Hansens hus i Regstrup hitter på facebook og i flere medier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

84-årige Marna Hansen har svært ved at forstå den store interesse, der er for hendes 110 kvadratmeter store hus i Regstrup.

- Jeg fatter det ikke. Der findes så mange rige mennesker, der har flotte ting og dyre ting, men alt det, jeg har, er jo noget, jeg har købt for mine sparepenge eller lavet selv, siger hun.

Årsagen til postyret er, at Marna Hansen har indrettet sig helt specielt. Huset fungerer, ifølge Marna Hansen, som et levende fotoalbum. Det er fyldt med ting og minder, som hun har samlet igennem hele livet.

- Jeg har altid været glad for farver. Det gør mig i godt humør, siger Marna Hansen, der sælger huset, fordi hun skal flytte i en ældrebolig.

Huset har indtil nu været omtalt i blandt andet avisen BT og TV2 Nyhederne.

Find den farverige annonce ved at søge på "Regstrup" på Danboligs hjemmeside. Klik her for at komme ind på siden.


Nyhedsoverblik