Lokalpoliti er slidt ned

Foto: TV ØST

Det danske politi er ved at blive til et rent discountpoliti, lyder kritikken fra Politiforbundets formand.

Det danske lokalpoliti er slidt ned, skriver Ekstra Bladet i dag.

Det betyder, at almindelige borgere har sværere ved at få hjælp fra politiet. Politiforbundets formand, Peter Ibsen, kritiserer nu politiets manglende ressourcer over for avisen:

- Lige nu oplever vi, at politiet er ved at blive til et rent discountpoliti. Borgerne bliver afvist, når de kontakter politiet, eller får at vide, at man ikke har mulighed for at hjælpe dem. Det hører vi talrige eksempler på, fortæller Peter Ibsen.

Hos lokalpolitiet i Kalundborg og Lolland-Falsters Politi genkender tillidsmændene billedet.

- Rigspolitiet gemmer politiets virkelige tilstand bag de fine tal, som task forcene leverer. Ude ved os er virkeligheden en anden, oplyser tillidsmand Preben V. Nielsen.

Hans kollega fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi tilføjer:

- Når vi førhen tilkaldte assistance, så kom den inden for et par minutter. Nu kan der snildt gå over en halv time, fortæller linietillidsmand for lokalpolitiet i politikredsen, John Hansen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App