Det vi har sammen

Lokalplan skal forhindre rockerborg

Foto: TV ØST

Rockerklubben Bandidos har - i strid med kommunens lokalplan - etableret et klubhus i ejendommen Østerstræde 4 i Holbæk.

Holbæk Kommune vil nu sætte en stopper for rockeraktiviteterne i huset.

Ejeren af ejendommen har netop fået påbud fra kommunen om, at ejendommen ifølge lokalplanen ikke må bruges til klubaktiviteter, og at den skal lovliggøres inden onsdag den 21. august.

Hvis det ikke sker, vil kommunen anmelde sagen til politiet, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Rockere holder møder i huset
Både Holbæk Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi mener, at der er klare tegn på, at Bandidos har klubaktiviteter i ejendommen.

Blandt andet har politiet i foråret observeret faste ugentlige møder med deltagelse af 15-20 Bandidos-medlemmer. Det betragter Holbæk Kommune som en overtrædelse af lokalplanen.

Chefjurist i Holbæk Kommune, Kirsten Kemp, forventer, at ejeren sørger for at bringe forholdene i orden inden for fristen.

Rockere kan få bøder
I slutningen af august vil kommunen foretage en besigtigelse af ejendommen.

Hvis den på det tidspunkt ikke er gjort lovlig, vil kommunen overgive sagen til politiet. Der kan så idømmes bøder til ejeren, indtil forholdene er bragt i orden.

Nordvestnyt har talt med præsidenten for Bandidos i Holbæk, Claus Petersen, men han var torsdag eftermiddag endnu ikke bekendt med påbuddet.

Han ønsker under alle omstændigheder ikke at kommentere den verserende sag. Det gælder også oplysningerne om, at Bandidos skulle holde faste ugentlige klubmøder i Østerstræde.

00:56 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App