Det vi har sammen

Lokale læger vil kræve betaling

Foto: TV ØST

Lægerne i Næstved er klar til at aflevere deres ydernumre og i stedet opkræve betaling fra patienterne, hvis ikke der bliver fundet en løsning på konflikten.

Det kan komme til at koste penge, hvis du skal til læge. Sådan er risikoen over hele landet, hvis ikke der blivcer fundet en løsning på konflikten mellem regionerne og lægerne.

I Næstved melder lægerne i onsdagens udgave af Sjællandske klart ud nu og fortæller, at de er klar til at tage betling direkte fra patienterne for deres ydelser, hvis ikke der kommer en løsning.

Tør ikke sige ja

I avisen fortæller Peter Kolby, der er læge i Næstved og formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Næstved, at, han håber, de når frem til enighed med regionerne. Han er langt fra tilfreds med det lovforslag regeringen har planer om at fremsætte 28. maj.

- Regeringen giver regionerne fuldstændig styring af vors hverdag. Reelt får vi ingen indflydelse. Det tør vi ikke sige ja til, siger han til Sjællandske.

Ingen medbestemmelse

Nogle af årsagerne til uoverenstemmelserne mellem lægerne og regionerne er ifølge Ritzau, at regionerne kræver effektiviseringsgevinster i den almene lægepraksis - det vil sige mere for de samme penge, og så vil Danske Regioner uden medbestemmelse fra lægerne bestemme, hvor der skal oprettes nye lægeklinikker i udkantsområder.

Fredag den 3. maj opsagde regionerne aftalen med de praktiserende læger. Umiddelbart efter kom regeringen med et forslag om, at den gældende aftale bliver videreført og gælder frem til 1. september 2014.

Opfordrer læger til at aflevere numre

Imens kan parterne stille og roligt forhandle en ny aftale på plads, der i så fald kan træde i kraft tidligere, hvis parterne er blevet enig om en aftale.

Henrik Dibbern, der er formand for den landsdækkende udgave af PLO, har efterfølgende opfordret lægerne itl at aflevere deres ydernumre, hvilket kan betyde, at patienterne skal betale for at gå til lægen.

På vej til Sverige

Politiken.dk har onsdag en artikel om, at Amager risikerer at blive tørlagt for læger. En lukket afstemning blandt lægerne i Amager Lægelaug på et møde mandag viste, at 63 ud af 66 læger vil aflevere deres ydernummer, hvis Folketinget stemmer ja til regeringens forslag om nye rammer for de praktiserende læger.

Uden ydernummer kan en læge ikke få betaling fra Sygesikringen for behandling af patienter, hvilket betyder, at patienter i givet fald skal betale for at komme til lægen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App