Lokale kommuner scorer kassen på reform

Tre lokale kommuner er dem, der vinder allermest på regeringens nye udligningsordning. Højdespringerne er Kalundborg, Guldborgsund og Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De svage kommuner skal have flere penge af de rige. Og der skal især fokus på indsatsen overfor de udsatte børn, så en fremtidig Brønderslev-sag kan undgås.

Det er tankerne bag regeringens store udligningsreform mellem kommunerne, der fremlægges i dag.

Her skal store, rige kommuner som København, Odense og Roskilde sende penge til udsatte kommuner som de lokale kommuner Kalundborg, Guldborgsund og Lolland.

Den kommune i Danmark, der kommer til at vinde mest på udligningsordningen i hele landet, er Lolland, der kan se frem til at få næsten 50 millioner kroner mere om året. Guldborgsund vil få 44 millioner kroner, og Kalundborg vil få 25 millioner kroner mere om året.

Den allerstørste donor bliver Københavns Kommune, der skal aflevere 240 millioner mere om året i udligning end nu.

 


Nyhedsoverblik