Lokalbaner fusionerer

Foto: TV ØST

Der er nu lagt op til at Vestsjællands Lokalbaner, Lollandsbanen og Østbanen bliver lagt sammen til ét selskab.

De lokale togbaner i region Sjælland skal slås sammen. Det foreslår en arbejdsgruppe under Movia, det fælles, overordnede trafikselskab for hele Sjælland.

Hvis planen bliver godkendt, skal fusionen træde i kraft 1. januar 2009, skriver Sjællandske.

Direktør Henrik Nørgaard fra Vestsjællands Lokalbaner har været med i arbejdsgruppen. Han fortæller, at den fusion, der lægges op til, absolut ikke peger i retning af sammenhængende lokalbane-drift fra Nykøbing Sjælland til Nakskov eller Faxe Ladeplads . Han ser for sig, at de tre nuværende lokalbaner fortsætter som hidtil.

Til gengæld skulle der ligge nogle stordrifts-fordele i en samlet, effektiviseret administration, ligesom viden om vedligeholdelse af tog og skinner skal udnyttes i en større organisation.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App