Lokalarkiv hjælper til med renovering

Vordingborg gamle rådhus bliver netop nu renoveret for et større millionbeløb. Det seneste halve år har lokalarkivet i Vordingborg også hjulpet med renoveringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gamle rådhus er nemlig fredet. Så bygherrerne ville have lokalarkivet til at kigge på, hvilke tanker der lå bag opførelsen af rådhuset i 1844.

I hånden fik lokalarkivet en regnskabsbog skrevet i gotisk skrift. Det har indtil videre taget et halvt år at oversætte de 15 sider, det drejer sig om.

- Det er ikke noget, man sidder med hver dag. Man går lidt og frem og tilbage til oversættelsen. Men jeg synes, det er spændende og udfordrende. Nogle synes, det er udfordrende at rende tolv mand og slås om en bold. Det kan jeg personligt ikke se idéen i. Men et fodboldhold synes nok heller ikke gotisk skrift er så spændende, siger Lis Jensen, Vordingborg Lokalarkiv.

Selvom en regnskabsbog fra 1844 kan lyde en anelse kedeligt, så er der faktisk dramatiske højdepunkter.

- Midt i det hele står der, at en fra det bedre borgerskab, der sad i komiteen for byggeriet, går hen og dør. Sandsynligvis af alderdom. Men sådan er livets gang jo, fortæller Lis Jensen, Vordingborg Lokalarkiv.


Nyhedsoverblik