Det vi har sammen

Lokal skal sejle verdens største vikingeskib

Foto: TV ØST

Skipper fra Orø skal lære nordmænd at sejle det største vikingeskib i 1.000 år.

Han er nok den mest erfarne vikingeskibsskipper i verden.

Og nu skal Carsten Hvid fra Orø prøve kræfter med det største vikingeskib, der er bygget siden vikingerne blev kristnet.

Han skal nemlig have kommandoen over skibet Draken Harald Hårfagre, der lige nu er ved at blive bygget i Haugesund i Norge.

Skibet er 35 meter langt, og kræver en besætning på 100 mand, meddeler DR Sjælland.

Skibet er således langt større end det hidtidige største skib, Havhingsten fra Glendalough, der blev bygget på Vikingeskibsmuseet i Roskilde for ni år siden, og som siden med Carsten Hvid bag roret har prøvet kræfter med Skagerrak og Nordsøen på togt til Irland.

Det norske vikingeskib er opkaldt efter kongen Harald Hårfagre, der ifølge traditionen var den første konge, der samlede Norge.

Draken Harald Hårfagre er ikke en rekonstruktion af et fund som de hidtidige vikingeskibe, men er i stedet bygget ud fra historiske kilder og fund af bådhuse fra den tid.

Skibet skal næste år sejle rundt om de britiske øer og helt til Tyrkiet, hvor man skal besøge Istanbul.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App