Lokal arkitekturperle skal på verdens største arkitekturfestival

00:48

Muskelsvindfondens aktivitetscenter ved Korsør er som en af de få udvalgt til at skulle repræsentere Danmark på kæmpe arkitekturfestival i Venedig i 2016.

Lille Danmark kommer til at være på plakaten til verdens største arkitekturbegivenhed i Venedig til november i 2016, og det er endda det lokale aktivitetscenter Musholm, Ferie – Sport – Konference ejet af Muskelsvindfonden, som ligger i Korsør.

Ifølge en pressemeddelelse er Musholm blevet udvalgt på grund af sin særlige humanistiske arkitektur.

- Vi håber at udvælgelsen også kan være med til at udbrede kendskabet til Musholm som rejsemål og socialøkonomisk virksomhed, der er god til konference og sportsaktiviteter, hvor mennesker med handicap kan deltage på lige fod med alle andre og mødes af muligheder frem for begrænsninger, siger direktør for Musholm Henrik Ib Jørgensen.

Verdens største

Det Internationale Arkitekturbiennale  i Venedig er verdens største begivenhed for arkitektur med mere end 60 nationale udstillinger i det historieske Giardini-område i Venedig. Den danske udstilling åbner officielt den 28. maj og kan opleves frem til november i 2016.

I 2014 blev udstillingen i den danske pavillon på festivalen set af flere end 120.000 gæster.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App