Løse heste kan koste dyrt

Fra d. 1 juli 2008 vil hesteejeren blive gjort ansvarlig for, hvis hans hest bryder ud af fold eller stald og er skyld i en ulykke. Og det kan koste dyrt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er nye tider for landets hesteejere.

Hvert år bryder masser af heste ud af sin fold, og omkring 30 gange om året er løsslupne heste skyld i en trafikulykke. Hidtil har hesteejeren ikke kunnet gøres ansvarlig for ulykken, men en lovændring betyder nu, at det er ejeren, der får regningen, hvis hans hest løber løs.

En regning, der ifølge forsikringsoplysningen nemt kan løbe op i millioner af kroner.

Hos Dansk Ride Forbund hilser de lovændringen velkommen. - Vi synes at det er helt i orden, at hesteejerne bliver holdt ansvarlige for de skader, deres heste forvolder, siger Helle Madsen, distrikschef hos Dansk Ride Forbund i dag til TV2 Øst.

Hos Rideforbundet havde de nu ønsket, at politikerne havde taget fat ved kildens rod.

 - Politikerne burde også have lovgivet om indhegningen af foldene. Det er jo der, det går galt, og der er mange, der er usikre på, hvordan sådan et hegn skal være, siger Helle Madsen.

Men lovgivning bliver der ikke noget af, hvis det står til Karsten Nonbo (Venstre), der er medlem af retsudvalget. - Vi skal ikke ned og detaillovgive om, hvor høje pælene skal være, eller hvor mange strømførende ledninger, der skal være.

Lad nu folk bruge sin sunde fornuft, siger politikeren i dag til TV2 Øst.


Nyhedsoverblik