Det vi har sammen

Lørdagens uvejr skyldes kold boble

Foto: TV ØST

Det voldsomme uvejr i weekenden kom, fordi temperaturen i løbet af få minutter faldt med 5 grader.

Det var et pludselig temperaturskifte, der i weekenden gav meget voldsomt vejr over regionen.

Sådan lyder forklaringen nu fra DMI.

Det var en koldfront, kort og heftig, der svirpede hen over landet med voldsom nedbør, lyn og torden, masser af blæst og enkelte steder skypumper, fortæller seniorklimatolog John Cappelen til TV2 ØST.

Kold boble skabte problemer

I praksis var det en stor boble af kold luft, der gled ned over landet. Fordi luften var noget koldere end den luft, der ellers lå over Danmark, endte den kolde luft nederst, mens den varmere luft blev mast opad i atmosfæren.

Da koldfronten – der nærmest kunne ses som en mur af lavt hængende skyer – rasede hen over os, faldt temperaturen i løbet af få minutter med omkring 5 grader ved jordoverfladen.

- Langs koldfronten blev der opbygget nogle meget store skysystemer – vi kalder dem cumulo-nimbus. De raver meget højt op i atmosfæren, og de kan både give meget heftig regn, lyn og torden, hagl og som vi så - skypumper, fortæller John Cappelen.

I skyerne bliver der suget luft højt op i atmosfæren – nogen gange meget hurtigt. Det betyder, at der kan opstå kraftig blæst på jorden omkring skyerne, noget man så mange steder i regionen lørdag. Samtidig er det også de opadgående luftstrømme, der er årsagen til både regnen, haglene og i sjældne tilfælde skypumper.

Skypumper er langtrukne hvirvler

- Når luften stiger, så kan hvirvelvinde nogle gange blive suget med op. Det betyder, at hvirvlerne strækkes og bliver kraftigere. Det er skypumperne, fortæller han.

DMI er endnu ikke færdige med at se på de indsamlede data fra weekendens uvejr, men arbejder på det.

Det er dog meget svært at se skypumperne på radarbilleder, da de ofte drukner i cumulo-nimbus-skyens luftstrømme. Derfor måler man tit uvejrets intensitet i antallet af lyn fra dem, da det kan være udtryk for hvor kraftige vindene i dem er.

Selvom det lokale kunne opleves meget voldsomt, så er det dog ikke usædvanligt, at vi rammes af sådant uvejr, understreger John Cappelen.

- Det er ikke hverdagskost – men det sker hvert år i Danmark. Det opstår enten i meget varmt vejr, eller når der kommer koldfrontspassager. Tilbage i 2002 så vi en lignende koldfrontspassage, der dog var meget kraftigere. Dengang så man mere end 100.000 lyn – i denne omgang fik vi ikke engang 6.000 på landsplan, siger han.

Svage tornadoer

Skypumperne i Danmark er en svag udgave af de tornadoer, som man blandt andet kender fra USA.

Deres voldsomhed måles på Fujitaskalaen, hvor F0 er det mindste og F5 er det kraftigste.

De danske skypumper er som regel enten F0 eller F1, mens årets store tornadoer i USA måles til F4 eller sågar F5.

Den kraftigste skypumpe i Danmark i historisk tid målte F2. Den ramte i Holstebro i 1962. Her blev mere end 100 bygninger beskadiget, og 500 træer knækkede eller blev revet op med rode.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App