Løft til Ladegårdsparken (video)

Ladegårdsparken i Holbæk har fået godt 200 millioner kroner fra Landsbyggefonden. Penge som skal bruges til at løfte området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Der har været rigtig mange dårlige nyheder fra Ladegårsparken. I sidste uge blev der begået et mord. Der er blevet brændt biler af, og der har også været et skyderi. Men det skal være slut nu. Landsbyggefonden har bevilget godt 200 millioner kroner, som skal gå til et kæmpe kvalitetsløft af hele området.

Formanden for bestyrelsen i Ladegårdsparken er begejstret over, at det endelig lykkes.

[video:video_mangler:100213_loeft_ladegaardsparken.flv]

- Jeg er en meget glad mand. Vi har arbejdet på at få bevilget de her penge i flere år, siger Uffe Frejdal Nielsen.

Efter planen skal der blandt andet i slutningen af 2010 bygges et aktivitetshus for børn og unge, hvor der bliver plads til alt lige fra computerspil, film og design. Der vil også blive bygget en skaterbane og flere værksteder, hvor de unge kan bruge deres fritid.

De mange beboere i området er glade for den gode nyhed.

- Jeg synes det er en genial idé. Det vil også lette presset på området her. Jeg tror det vil betyde, at man får løst nogle knudepunkter, og man begynder at holde lidt mere øje med hinanden, siger Tommy Samuelsen.

Formanden for bestyrelsen er glad for at bo i Ladegårdsparken, og han tror de mange penge vil få stor betydning for området.

- Det er klart at sådan en plan vil give et bedre miljø herude, og nogle af de uheldige episoder vil blive minimeret, siger Uffe Frejdal Nielsen-

Det nye områdeløft skal også sikre gode boliger til beboerne, og flere lejligheder vil der blive sammenlagt, så Ladegårdsparken også bliver et attraktivt sted for børnefamilier.

 

 


Nyhedsoverblik