Det vi har sammen

Løber chikaneret af blotter

Foto: TV ØST

En 30-årig kvinde var på løbetur i Holbæk, da en mand blottede sig og onanerede foran hende. Politiet efterlyser vidner.

Det skete mandag cirka klokken 11.45, da hun kom løbende ad Skagerakvej mod Knudsskoven. Den 30-årige kvinde var løbet videre og havde ikke set, hvor manden forsvandt hen.

Politiet efterlyser vidner

Kvinden beskriver blotteren som 190 cm. høj, almindelig af bygning, let trænet, kort mørkt hår. Derudover skulle han være ”Mørklødet” og formentlig have anden etnisk baggrund end dansk. Manden var iført en sort let forvasket joggingsæt.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner til hændelsen. Det kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?