Lods' rolle uafklaret i grundstødning

Søfartsstyrelsens opklaringsenhed først klar om nogle uger med foreløbig rapport om grundstødt tanker, der havde dansk lods om bord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der vil gå nogle uger, før det bliver afklaret, om lodsen gjorde noget galt i sagen om en græsk olietankers grundstødning vest for Sjællands Odde.

- Vi er nødt til at afvente konklusionen i Søfartsstyrelsens undersøgelse, og ud fra det må vi så se, om der skal gøres noget, siger Stig D. Thomsen, der er formand for Danske Lodser.

Han vil derfor endnu ikke kommentere sagen om "Minerva Concert" nærmere. Skibet var lastet med 82.100 ton råolie, da det mandag aften kom ud af kurs og gik på gund ved Hatter Barn. Det havde to lodser om bord, hvoraf den ene var under oplæring.

Det er Søfartsstyrelsens opklaringsenhed, som undersøger grundstødningen, og her siger man fredag, at der vil gå nogle uger, før der foreligger en foreløbig konklusion.

Direktøren for det græske rederi, Aristolelis Ianniou, sagde forleden til nyhedsbureauet AFP, at skibet kom ud af kurs på grund af en sprække i skibets forreste ballasttank, og at der derefter blev begået en fejl af een de to danske lodser.

 

 

//Ritzau//


Nyhedsoverblik