LO: Valg sender V i panik om provinsen

Alle nye statslige institutioner skal ligge uden for København, mener Venstre. "Panik", mener LO i i Storkøbenhavn.

Den københavnske fagbevægelse har ikke tænkt sig stiltiende at acceptere Venstres forslag om at udflytte statslige arbejdspladser til provinsen. Forslaget skal hjælpe de kriseramte udkantsområder, og regeringspartiet har angiveligt blandt andet Kort- og Matrikelstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen i kikkerten.

Formanden for LO Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen, som samtidig er formand for beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, mener ikke, at udkantsproblemerne skal løses gennem tvangsforanstaltninger. Det skal ske gennem målrettet regional erhvervspolitik.

- Med forslaget om, at fremtidige statslige arbejdspladser skal etableres i udkantsområder og forslag om tvangsflytning af nuværende statslige arbejdspladser fra København, virker det, som om Venstre er gået i panik, siger Peter Kay Mortensen.

LO-formanden henviser til, at vælgerne netop siver fra Venstre i udkantsområderne samtidig med, at folketingsvalget nærmer sig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App