LK fyrer for tredje gang

20 medarbejdere mere bliver fyret fra elektronikproducenten i Ringsted

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Schneider Electric-fabrikken, bedre kendt som Lauritz Knudsen, har netop afskediget 20 medarbejdere. Det er tredje gang på et år, elektronik-producenten i Ringsted skærer, og virksomheden har på det ene år sagt farvel til i alt 80 medarbejdere. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Da jeg skar før sommeren, regnede jeg med, at det var sidste gang, men det er desværre gået endnu dårligere henover og efter sommeren. Markedet ændrer sig hele tiden, siger fabriksdirektør Tom Andersen til DAGBLADET Ringsted.

Han tilføjer, at virksomheden ikke har fået del i de vækstpakker, som regeringen har sendt ud. Derfor er man løbende nødt til at tilpasse produktionen de eksisterende markedsvilkår.

- Det er meget trist. For de medarbejdere, vi har måttet sige farvel til, er helt uden skyld i det selv, siger Tom Andersen til DAGBLADET Ringsted.

I 2006 var der 270 ansatte i produktionen. Efter de sidste afskedigelser er der 170 ansatte.


Nyhedsoverblik