Livstilsændring gjorde piller til fortid

Takket være Kommunekampen kan sundhedsambassdør Tina Christoffersen fra Gørlev i dag lægge sine kolesterolsænkende medicin på hylden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunekampen her betydet overraskende meget for Tina Christoffersen.
 
- Fra et til ti - så er det en tolver, siger hun storsmilende. 
 
Første januar startede Tina Christoffersen som sundhedsambassadør og holdleder for deltagerne fra Kalundborg Kommune i Kommunekampen.
 
- Kommunekampen har betydet, at jeg har kunnet holde fast i mine mål, siger hun.  
 
Sofagymnast og 20 Grøn Look
Efter nytår var det slut med sofagymnastikken og 20 Grøn Look dagligt.  
 
Grunden til, hun meldte sig som sundhedsambassadør, var, fordi hun for halvandet år siden fik en blodprop. Det gjorde hende selv og ikke mindst hendes søn på 9 år meget bekymret.
 
- I november sagde Christoffer til mig, at han største ønske til jul var, at jeg ville stoppe med at ryge, fordi så kunne han have sin mor i længere tid, fortæller hun.
 
Det ønske gjorde et særligt stort indtryk på Tina Christoffersen, der havde en række forliste rygestopforsøg bag sig. Der var ingen vej tilbage.
 
- Efter han sagde det, så var det altså bare nu, at der skulle ske noget, siger hun. 
 
Ingen vej tilbage
Blodproppen medførte, at hun Tinas Christoffersen resten af sit liv skulle tage kolesterolsænkende medicin. Meldingen fra lægen var, at hun hverken kunne spise eller motionere sig ud af medicinen. 
 
Hun kunne ikke en gang løbe en kilometer, da hun startede som Sundhedsambassadør i januar. Men i dag, kan hun snildt løbe fem kilometer, og cigaretterne har hun ikke rørt siden februar. 
 
Pillerne er fortid
Men det, at hun har fået en bedre kondi og er stoppet med at ryge, er ikke det eneste, livet som sundhedsambassadør har medført. 
 
I slutningen af april fik hun så en uventet god nyhed fra sin læge.
 
- Først troede jeg ikke på, at det kunne passe, men lægen fortalte, at jeg havde fået det markant bedre, og at jeg kunne slippe den kolesterolsænkende medicin. Det er jo lige som at vinde i lotto, konkluderer hun meget glad.

 


Nyhedsoverblik