Livstid for drab på familie

Retten i Roskilde har idømt en 51-årig mand livstid for drabene på sin hustru og to børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 51-årige mand blev fredag den 7. maj fundet i sin bil på Skovvejen i Holbæk efter at have været kørt ind i en parkeret sættevogn.

Manden selv var ved bevidsthed, men hans 12-årige datter, der var med ham i bilen, døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Den 51-årige fortalte redningsfolkene, at der i hans hjem i Greve lå to døde personer – hans hustru og ældste datter på 18 år, som han begge havde dræbt med en kniv og slag med en trælægte.

Det havde også været hans formål at dræbe den yngste datter og sig selv ved bilulykken.

Den 51-årige mand havde erklæret sig skyldig i de tre drab. Han vil nu sammen med sin advokat overveje, om han vil anke dommens længde.


Nyhedsoverblik