Det vi har sammen

Livsfarlig mølle

Masser af folk var samlet foran Agersø Mølle for at fejre Dansk Mølledag, da en af de 16 meter lange møllevinger pludselig fløj af

Det der skulle have været en festdag, var tæt på at ende i en tragedie. I søndags var masser af folk samlet på Agersø for at fejre Dansk Mølledag, men kort tid efter arrangementet startede fløj den ene vinge af og landede tæt på de besøgende og en folkedansertrup.

 - Vi havde ikke sat ret meget sejl på vingerne, for det blæste jo godt. Men lige pludselig knækkede den ene vinge, mens den anden stadig hang frit svævende. Det var simpelthen et Guds under, at ingen kom til skade, for ulykken var ret voldsom, siger Marianne Malmqvist Carlsen, der er formand for møllelauget, til Sjællandske.

Det vil tage omkring to år før møllen igen får vinger på, for træet til møllen skal både findes, fældes og tørres inden møllebyggeren kan gå i gang med at bygge nye vinger.

Tip os Har du et godt tip?