Livreddere har travlt

På bare en uge er Kystlivredningen kommet badegæster til undsætning mere end 4000 gange. Her i landsdelen har der dog kun været én livreddende aktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Julivejret har budt på gode forhold for strandløver og badenymfer. Men strandturen er ikke kun sjov og ballade. Alene i sidste uge måtte Trygfondens Kystlivredning kaste sig i bølgen blå 4205 gange på de fyldte strande for bl.a. at yde førstehjælp. Kun tre af aktionerne var livreddende, den ene her i regionen.

På Enø Strand opserverede livredderne en 15-årig pige, der var kravlet op på en platform ude i vandet. Da hun havde siddet der i nogle minutter, besluttede livredderne at tage ud og se til hende, og det viste sig, at hun var meget afkræftet og nedkølet. Livredderne bjærgede hende ind til stranden. Her fik hun ilt og termisk beskyttelse, hvorefter forældrene ankom til stedet. Pigens situation forværredes, og hun blev hentet af en ambulance og kørt til Næstved Sygehus.

Det er nu to uger siden, at flaget i livreddertårnene blev hejst på 31 strande og havnebåde i Danmark. Samlet har livredningen været i aktion 8129 gange.

Trygfondens livreddertårne er bemandet alle ugens dage frem til den 20. august fra 11-19.


Nyhedsoverblik