Studievejledning på radioen

For at tiltrække flere studerende har University College Sjælland sammen med Radio Sydhavsøerne i denne uge sendt live studievejledning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

University College Sjælland har taget nye midler i brug for at tiltrække studerende. De har sammen med Radio Sydhavsøerne lavet fem live radioudsendelser for at sætte fokus på de videregående uddannelser i Nykøbing Falster og Vordingborg.   

- Uddannelsesraten i vores område er rigtig lav. Vi har derfor lavet en masse PR for at sætte fokus på vores uddannelser. Det er ikke nødvendigt at tage til København, siger Liselotte Paaske Nielsen, der er studievejleder på University College Sjælland. 

I Storstrøm kan unge for eksempel blive pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og lærere. Men i følge de studerende i Nykøbing Falster, så er det ikke de lokale uddannelser, der trækker.

- Jeg vil helst til København. Det er der universiteterne ligger, og der er flere muligheder derinde, hvis man gerne vil meget langt med sin uddannelse, siger Marie Bonde Jensen.

Der har endnu ikke været fyldt op på uddannelserne, men studievejlederen håber at få flere ansøgninger til sommer.

- Vi håber på, at få at få rigtig mange nye studerende til august og september, så der bliver fuldt hus, siger Liselotte Paaske Nielsen.

Hvis du vil vide mere om de uddannelser som University College Sjælland tilbyder, og hvornår der er ansøgningsfrist, så kan du klikke ind på www.ucsj.dk

 

 

 


Nyhedsoverblik