Linda Kristiansen i Folketinget

Den 34-årige Linda Kristiansen skal ind og prøve kræfter med Borgen. Det sker som følge af, at kollegaen Zenia Stampe går på barsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et barselsvikariat for De Radikales Zenia Stampe sender Linda Kristiansen fra Jerslev i Folketinget.

Det sker sandsynligvis til november, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Mange bolde i luften
34-årige Linda Kristiansen glæder sig meget til at prøve kræfter med livet på Christiansborg, selvom hun samtidig skal drive to firmaer Sekretariatet og Visu.

- Heldigvis har jeg gode samarbejdspartnere. En del bliver udliciteret, og resten kører på lavt blus, siger hun om firmaerne, hvor hun laver hjemmesider, pr-materiale og sekretariatsarbejde.

Medlem i 15 år
Linda Kristiansen blev førstesuppleant til Folketinget ved valget i september sidste år, hvor hun var opstillet i Ringsted/Sorø og Guldborgsund. Hun har været medlem af De Radikale i 15 år og har siden 2006 siddet i partiets hovedbestyrelse.

/ritzau/


Nyhedsoverblik