Det vi har sammen

Ligsyn skal opklare tragisk ulykke

Foto: TV ØST

Et ligsyn af en ældre mand i dag er politiets bedste bud på at afsløre, hvad årsagen til hans død kan være.

Var det et ildebefindende, der søndag fik en 76-årig mand fra Orø til at køre direkte ud i vandet i sin bil?

Det skal et ligsyn af manden nu bringe svar på.

Manden blev søndag formiddag fundet livløs i sin bil, der lå i vandet.

Ingen spor på ulykkessted

Det oplyser Simon Schwaner fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Umiddelbart er der ingen spor på stedet, der kan afsløre, hvorfor han havnede i vandet. Vi håber, at lægerne måske kan finde en forklaring på hændelsen på Orø, siger han til TV2 ØST.

En af politiets teorier er, at manden har fået et ildebefindende, og dermed mistede herredømmet over bilen.

Fløjet til Rigshospitalet

Manden blev forsøgt genoplivet på stedet, og blev fløjet til Rigshospitalet i København. Her blev han kort efter erklæret død.

Politiet tager samtidig en snak med mandens pårørende om mulige årsager til ulykken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App