Der blev slået alarm til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi klokken 15.34, og ordensmagten rykkede derefter ud sammen med brandvæsnet for at bjærge liget.
- Brandvæsnet i Vordingborg har en båd, og vi har været ude og har bragt liget i land i Præstø Havn, fortæller politiets vagtchef Stefan Jensen til Ritzau.
Mandag skal der afholdes ligsyn, hvor en læge skal fastlægge dødsårsagen. Lægen skal også vurdere, om der er tale om en ulykke eller en forbrydelse.
De pårørende er blevet underrettet.