Lidt færre må gå fra hus og hjem

Foto: TV ØST

Antallet af tvangsauktioner faldt en smule fra juni til juli, fortæller nye tal fra Danmarks Statistik.

Juli bragte en anelse færre tvangsauktioner end måneden før. Korrigeret for normale sæsonudsving blev der registreret 443 tvangsauktioner mod 451 i juni, oplyser Danmarks Statistik.

Det seneste halvår er det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner svinget mellem 397 og 486 med et gennemsnit på 443.

438 månedligt
Siden man begyndte at lave statistik i 1979, er 2006 året med det laveste gennemsnit på 103 om måneden. Det højeste antal tvangsauktioner bød 1990 på med gennemsnitligt 1695 om måneden.

I år ligger det sæsonkorrigerede gennemsnit indtil nu på 438 tvangsauktioner månedligt.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App